Seneste nyt

20.06.2016

Matias Leer kåret til Årets SUPER-Collegeelev for 3. år i træk.

Vendsyssel SportsCollege har netop afholdt afslutn læs mere

27.01.2016

Elite- og breddesamling i ishockey

Otte sportscollegeelever udtaget. læs mere

Golf

Som helhed vil golftræningen på Vendsyssel SportsCollege, blive organiseret og gennemført med en målrettet og kvalitativ talentudvikling.

Træningsindholdet vil være koncentreret om en seriøs og målrettet udvikling af den enkelte spillers tekniske og fysiske færdigheder, specielt indenfor følgende områder:

1.     Individuelle tekniske færdigheder (Slagteknik)

2.     Psykiske færdigheder

Spillerne vil blive introduceret for forskellige arbejdsredskaber der kan bruges til at regulere spændingsniveauet i trænings/turneringssituationer.

3.     Fysiske færdigheder

Spillerne vil følge de fysiske træningsprogrammer som bliver lagt frem fra sportscolleges side.

4.     Almen forståelse af golfsvinget.

Vi vil give spillerne et indblik i hvordan et golfsving er bygget op, og hvilke reaktioner der giver når der laves ændringer.

5.     Spilforståelse (gameplan, damage control)

Spillerne skal bruge gameplaner i deres træning og turneringsrunder og opleve hvordan denne er med til at sørge for at spillet holdes sammen og ikke kollapser.

Generelt er det målet at golftræningen:

·       Skal være sjov og motiverende

·       Skal være færdighedsudviklende

·       Skal være bevidsthedsudviklende

·       Skal være målrettet

·       Skal tilpasses individuelt efter niveau

NB!! Max 8-10 elever på golflinjen.

Udvælgelse sker individuelt og senest i marts måned til det kommende collegeår. 

Trænere

Vendsyssel SportsCollege ansætter trænere som kan varetage golftræningen på elite-niveau, og som evner at instruere og vejlede unge spillere, og samtidig besidder menneskelige egenskaber som gør at de er i stand til at skabe respekt og tillid i forhold til spillerne.

Træner for collegeåret 2016-2017

  • Philip Larsen - Uddannet authorised Clubfitter ved Ping og Callaway. Delataget i PGA's uge 10 kurser. Deltaget i Shortgame Kursus v/Jim McLean. Deltaget i Kursus v/Dr. Rob Neal Golf BioDynamics. Headpro i Frederikshavn Golfklub siden 2012.

Elevudtalelse 2014-2015

Mette Janum Linkhusen, 17 år fra Frederikshavn

Som golfspiller på Vendsyssel SportsCollege har du mulighed for at kombinere uddannelse og sport. Udover træning i min egen klub, er der træning med sportscollege tre gange om ugen. I vintersæsonen træner vi ved en fysioterapeut fysisk træning for at forbedre vores sving, og for at være helt klar til sæsonstart!

I sommerhalvåret træner vi meget teknisk træning og spil på banen.

Fordelen ved at være en del af golflinjen på sportscollege, er at ens skoleskema bliver lagt i forhold til træningstiderne, hvor det så er nemmere at kombinere uddannelsen med golfen