Håndbold
Håndboldlinien lægger vægt på individuel udvikling inden for:
- Teknisk/taktisk træning
- Holdtaktik & pædagogik
- Fysisk og psykisk træning
Styrketræning
Målsætning: I størst mulig udstrækning at undgå idrætsskader, samt udvikle den enkeltes viden om og anvendelse af styrketræning i forbindelse med håndbold.
Eleverne skal i det første halve år forebyggende introduceres for relevant niveaubaseret styrketræning, samt gennemføre et testforløb.
A) Forebyggende indebærer:
- instruktion og træning omkring skadeforebyggende træning
- instruktion og træning omkring styrketræning
- instruktion omkring dosering af træning
B) Styrketræning (niveaubaseret):
- grundtræningsprogram for nybegyndere
- håndboldbaseret styrketræningsprogram for let øvede
- opfølgning på udleverede styrketræningsprogrammer for øvede
C) Testforløb:
- en til to testforløb indeholdende
Sprint - Kondition (yoyo ell. cooper) - Myskelstyrke - Springstyrke
Trænere
Nordjyllands Sports College ansætter trænere som kan varetage håndboldtræning på eliteniveau, og som evner at instruere og vejlede unge spillere og samtidig besidder menneskelige egenskaber der gør dem i stand at skabe respekt og tillid i forhold til spillerne.
Træningen organiseres på samme måde som ved udvikling af talenter i en divisionsklub og ledes af erfarne klubtrænere som har erfaring på højt niveau. Træningen vil være kamprelateret.
Håndboldliniens teoretiske del sætter bl.a. fokus på idrætsskader, træningslære, kost og levevis samt forberedelse til træning og kamp.
Trænere for collegeåret 2010-2011
- Flemming Andersen - Diplomtræner. Idrætslæreruddannelse.
- Ole Leikåsen - Fysioterapeut fra Norge
Elevudtalelser
Ann-Britt Hedegaard - Skagen
Nordjyllands Sports College er et godt sted for unge at udvikle sig - både sportsligt og menneskeligt/socialt. Udover den megen træning, bliver der afholdt en del sociale arrangementer i løbet af collegeåret, som er godt for sammenholdet. Udover det, bliver der arrangeret en fælles collegetur for alle elever og trænere til en eller anden destination, enten til et sportsligt arrangement eller måske en skitur. Det er altid spændende og hyggeligt, og meget godt for det sociale sammenhold.
Så hvis du vil noget med din sport og samtidig have en uddannelse, kan jeg varmt anbefale Nordjyllands Sports College.





