Seneste nyt

22.02.2012

Floorballelev udtaget til landsholdstrup

Malthe Weesgaard udtaget til U19-landsholdstruppen læs mere

14.02.2012

Sports College åbner nye døre for 10. klassecenter

Finn Lillelund Christensen fra 10. klassecentret i læs mere

Ishockey

Ishockeylinien er opbygget omkring tre centrale elementer i spillet:

  1. Holdtaktiske færdigheder
  2. Individuel teknik og taktik
  3. Fysiske færdigheder

Styrketræning

Målsætning: I størst mulig udstrækning at undgå idrætsskader, samt udvikle den enkeltes viden om og anvendelse af styrketræning i forbindelse med ishockey.

Eleverne skal i det første halve år forebyggende introduceres for relevant niveaubaseret styrketræning, samt gennemføre et testforløb.

A)     Forebyggende indebærer:

  • instruktion og træning omkring skadeforebyggende træning
  • instruktion og træning omkring styrketræning
  • instruktion omkring dosering af træning

B)     Styrketræning (niveaubaseret):

  • grundtræningsprogram for nybegyndere
  • ishockeybaseret styrketræningsprogram for let øvede
  • opfølgning på udleverede styrketræningsprogrammer for øvede

C)     Testforløb:

  • en til to testforløb indeholdende

        Sprint - Kondition (yoyo ell. cooper) - Muskelstyrke - Springstyrke 

Trænere

Nordjyllands Sports College ansætter elitetrænere der har erfaring med at vejlede ishockeyspillere på højt niveau.

Træningen på ishockeylinien tager udgangspunkt i det program som gennemføres på et eliteseriehold og vil udvikle eleverne så de kan indgå på et af klubbens hold.

Ishockeyliniens teoretiske indhold består bla. af træningsøvelser, dommerreglement, gennemgang af videooptagelser fra landsholds- og eliteseriekampe, træningslære, kost og levevis samt forberedelse til træning og kamp.

Trænere for collegeåret 2011-2012

  • Henrik Christiansen - Svensk trin 1 + 2 istræning + 2 sommertræning + 2 fordybning og trin 3. Cheftræner i Frederikshavn Whitehawks (Eliteserie) og tidligere U18 landstræner.  
  • Esben Nedermark - Manager for det danske A-landshold 
  • Peter Sørensen - HUT-uddannelse (Højere UngdomsTræner-uddannelse). Bredde-/Ungdomstræneruddannelse. Målmandsseminar.
  •   Holdleder for White Hawks Eliteseriehold
  • Anders Thomsen - Grundkursus. Lunners målmandsseminar. Deltaget på Hockey Convention i Sverige. Cheftræner i FIK-Ishockeys ungdomsafdeling. 
  • Merete Grey - Fysisk Træner. Diplomtræneruddannelse i styrketræning fra Trænerakademiet i Aalborg  
  • Ole Leikåsen - Fysioterapeut fra Norge

Elevudtalelse 2011-2012

Lasse Overgaard - 17 år fra Frederikshavn

På ishockeylinjen får du de bedste muligheder og udfordringer med den sport, du elsker. Samtidigt er skoleskemaet tilpasset de mange træninger om ugen, så du kan overskue både sport og uddannelse. Du bliver trænet af motiverede trænere, som er der for DIG! Du får mulighed for at forbedre dine svagheder og udvikler dig personligt.

Så vil du noget med dit ishockey, - så er sportscollege i Frederikshavn det rette sted for dig.